
September
September er endnu en måned, hvor der i praksis er frit valg på alle hylder. Hvis målet er at se dyr, findes der næsten ikke et bedre tidspunkt. Store dele af Afrika har været tørt længe, og farverne i landskabet er mange steder blevet afdæmpede. Det er især omkring permanent vand – og i Okavango, hvor vandet stadig holder stand i Kalahariørkens sand – at man finder de sidste grønne lommer.
I løbet af måneden stiger temperaturerne, særligt i det sydlige Afrika, hvor oktober ofte bliver årets varmeste måned. Dyrelivet koncentreres for alvor. For mange dyr er det en hård tid, og føden er knap. Alle venter på novemberregnen – men den er ikke lige om hjørnet.
I Østafrika er temperaturerne mere moderate, blandt andet fordi mange safariområder ligger højere og tættere på ækvator. Men cyklussen er den samme: det har været tørt længe, vandhuller tørrer ud, og dyrelivet samles. Nordlige Kenya, Amboseli og Tsavo, Tarangire og Serengeti – og hele det sydlige Tanzania med Ruaha, Nyerere og Katavi – er prime time.
Forskellen er, at tørken i det sydlige Afrika ofte er mere nådesløs. Den tørre periode er længere, og når føden bliver knap, stiger temperaturen samtidig. I Østafrika er tørkeperioden kortere, og varmen sjældent lige så ekstrem.
Gorilla trekking i Rwanda og Uganda er samtidig perfekt i september, hvor skovbunden er tør, og rundrejser gennem landene fungerer optimalt.
September er en af de mest harmoniske måneder på Madagascar. Temperaturen stiger en anelse, men uden at blive tung, og naturen er stadig præget af den tørre sæson med klare dage og gode rejseforhold. Det er en måned, hvor øen føles let at bevæge sig rundt i, og hvor man får den klassiske Madagascar-oplevelse med både regnskov, højland og kyst.
I Sydafrika er september også hvalsæson. Den sydlige rethval kælver langs kysten, og hvalerne kan opleves både fra land og båd – især omkring Hermanus, blot et par timers kørsel fra Cape Town. Samtidig er det en skøn forårsmåned i Cape Town og vinlandet, med klare dage og de første lune temperaturer.
